Hvad andre fortæller
Lærke:
“Min tvivl blev sat til skamme. Jeg fik for første gang åbnet op og givet slip på nogle af de svære følelser jeg længe har rodet med, og har fået et helt nyt perspektiv på de svære relationer jeg har bakset med og fundet den accept jeg søgte.
En kombination af Simons rolige og behagelige væsen, hans evne til at skabe et tillidsfuldt rum, samtidig med at han taler ærligt og lige ud af posen, gav mig et tiltrængt puf ift. hvad der skulle til for at jeg kunne komme videre.
Jeg kan derfor varmt anbefale andre at gå til Simon.”
Dorthe:
Jeg skrev, nærmest ved et tilfælde, til Simon og fik et helt åbent og ærligt svar retur, som ramte mig, fordi jeg følte mig set og mødt med forståelse.
Jeg har mega svært ved at mærke mig selv, mine behov og hvad jeg føler, men Simon har skabt et rum, hvor jeg kan være tryg, møde mine udfordringer og forløse spændinger. Han har hjulpet mig med, at kigge tilbage og ind i mig selv, og til at forstå, at der er en årsag til jeg har lukket ned, men også til at se en mulighed for at komme videre.”
Maria:
De sidste par år har jeg kæmpet med svimmelhed, ørhed og mental træthed. Det er blevet kaldt fødselsdepression, stress, angst. Jeg har talt med en psykolog, sagt mit job op, blevet selvstændig. Men symptomerne fulgte med overalt.
Jeg tog tilløb til at skrive til Simon. Fordi jeg var nysgerrig, men ikke forstod, hvad kropsterapi kunne gøre for mig.
Og det har været en vild oplevelse at komme ved Simon. Der gemmer sig ting i min krop, som han har hjulpet mig med at få øje på. Og forstå.
Simon kan i den grad anbefales. Han har enormt meget empati og en evne til at skabe et rum, hvor der er plads.
Sara:
“I rigtig mange år har jeg kæmpet med meget stærke og overvældende følelser, og jeg har siddet og talt med mange psykloger og terapueter i meget, meget lang tid.
Så kommer jeg til Simon og i løbet af ret kort tid, så sker der virkelig noget! Teknikken som han bruger er noget helt særligt og skiller sig i den grad ud fra noget andet jeg prøvet før.
Der er bare faldet en sten fra mit hjerte og jeg har fået fred med nogle ting, som jeg har gået med i rigtig, rigtig lang tid. Det her forløb har virkelig givet mig “nøglen”. Det er meget unik!
Jeg er meget imponeret over det trygge rum som Simon kan skabe! Han har virkelig stor empati og er hele tiden i meget god kontakt med der hvor jeg er.
Og så er det faktisk overraskende hvor langt man kan komme med den her teknik. Det tror jeg ikke der er mange mennesker der klar over.”
Anne-Sofie:
"Fantastisk oplevelse at kunne trække vejret helt ned i maven efter en times session hos Simon. Det føles som at få en ny svævende krop med hjem!
Kan anbefales både til almindelig treat, men også til at få løsnet op på nogle seriøse spændinger. Gør dig selv den tjeneste at prøve det."