"Hvorfor bliver jeg ved med at sidde fast?"

14. september 2021


“Hvorfor bliver jeg ved med at sidde fast?”

Det er et sprøgsmål jeg hører rigtig ofte, og jeg forstår det godt. For der er ikke noget mere frustrerende end at blive ved med at sidde fast i de samme, gamle følelser og mønstre — uanset hvor lang tid der er gået og hvor meget du føler du har arbejdet med det (og med dig selv i det hele taget)...

Så hvad gør man?

Lige præcis det har jeg dedikeret dette afsnit af “Alt det du mærker” til.

Håber det landet et godt sted hos dig!

De spirituelle faldgruber

5. juni 2021


Spiritualitet...

Alle har en holdning til det, ofte en meget følelsesladet holdning. 

Hvis du har været i spirituelle miljøer, så har du også oplevet at nogen har en meget klar holdning til hvordan man er spirituel på "den rigtige måde".

Denne udgave af "Alt det du mærker" er mit forsøg på at trække nogle meningsfulde tråde ud af begrebet spiritualitet, og alt det vi nemt kommer til at forbinde med emnet.

Lige fra yoga og meditation til krystaller og trommeritualer.

Namaste!

Bølger fra barndommen

26. maj 2021


Stort set alle dine mønstre har spor tilbage fra din barndom.

Det er en uundgåelig konsekvens af, at du har været nød til at lære at passe ind — og du har været nød til at lukke ned for sider af dig selv, holde følelser og reaktioner tilbage fordi de ikke var velkomne.

Det er typisk blevet til en fornemmelse af “forkert-hed” hos dig, fordi din erfaring fra dengang var, at når du var “for meget”, så havde det negative konsekvenser.

Derfor må du ikke være for meget. Du må ikke blive for vred, ikke blive for ked af det, ikke være i tvivl, ikke være usikker. Du skal have styr på det, styr på dig selv.

Men det er alt for hårdt arbejde at opretholde disse gamle mønstre. Det dræner dig og gør dig ulykkelig. Du er nød til at turde bryde med tvivlen og give plads til de ting i dig selv, som ikke før har fået lov...

Bliv klogere på dine egne grænser

30. april 2021


Vi undlader ofte at sætte grænser fordi vi er bange for at blive ekskluderet. Hvad vil andre synes om dig, hvis du siger nej? Burde du ikke kunne holde til det? Burde du ikke bare kunne tage dig sammen?

Det er desværre konklusionen som mange har med fra deres barndom, hvor du er blevet underkendt som hysterisk eller skab-agtig, når du faktisk har givet udtryk for en grænse.

Derfor har du lært at bide tænderne sammen og holde ud - hvilket kan have rigtig dårlige konsekvenser, som f.eks. stress og angst, og i det hele taget en frygt for at stå ved dig selv.

Meditation: Der mangler ikke noget

21. april 2021


Guidet meditation til:

  • Når du bliver overmandet af følelsen af aldrig at nå i mål...
  • Når listen af ting du skal have styr på aldrig slutter...
  • Når det er som om det aldrig er godt nok...

Del den gerne med én du kunne have brug for at høre dette ♥

"Hvordan bliver jeg bedre til at beslutte mig?"

28. marts 2021


Hvad er det som sker, når du sidder fuldstændig fast og ikke kan beslutte dig?

Og du igen kommer til at slå dig selv oven i hovedet med den sædvanlige stemme: “Nu skal jeg også bare tage mig sammen og vælge”...?

Men som du måske har opdaget, så er det ikke så let. Fordi der er jo noget dybere på spil. 

Og selvfølgelig er der det! Ellers ville du ikke bruge 3 dage på at vælge den rigtige forårsjakke, vel? :-) 

I denne episode kigger jeg på de 3 vigtige ting at være opmærksom på, når du sidder fast i en beslutning — stor som lille.

God fornøjelse!

Den kærlige forældres indre rejse

7. marts 2021


Det stærke ved at få børn er, at der pludselig er en meget stor motivation i at få ryddet ud i alle de gamle uforløste følelser og mønstre.

Hvorfor...?

Fordi konsekvensen af ikke at gøre det er jo, at alt hvad der er uforløst i dig kommer til at stå mellem dig og dit barn - og at I aldrig kommer til at have den nære og ærlige relation, som vi alle som forældre ønsker os.

Den kærlige forældres indre rejse er netop den rejse, hvor du endelig får gjort op med din egen bagage, så du kan få den nærhed med dit barn, der aldrig rigtig var til stede mellem dig og dine egne forældre (og som måske stadig er med til at definere det svære forhold imellem jer).

Jeg ønsker at du kan stå i dig selv så solidt, så du altid vil have mulighed for at rumme dit barn - og at det ikke skal føle sig forkert i bestemte situationer og følelser, som du selv kom til.

God rejse ♥ 

"Sådan rummer du dit barn - og dig selv": www.kropsvis.dk/workshop

"Den kærlige forældres indre rejse":
www.kropsvis.dk/den-kaerlige-foraeldres-indre-rejse

Dine indre konflikter

28. februar 2021


I denne uges episode skal vi kigge på den primære ting, som ligger bag stort set alle dine konflikter — både dem du har med andre, men især også dem du har med dig selv.

Hør med og find ud af hvad det tit er, som holder dig fast i mellem to beslutninger, og hvad du kan gøre for at bryde konflikten.

I denne episode snakker jeg om min workshop "Sådan rummer du dit barn - og dig selv".

Læs mere og få adgang til den her

Den vej du bliver nød til at gå...

13. februar 2021


Du står altid med valget mellem at blive ved det du kender - eller at bytte det du kender med noget ukendt.

Hver gang du prøver at regne 100% ud hvad den rigtige beslutning er inden du tager den, bliver resultatet ofte, at du blive hængende i det du allerede kender.

Det kan være særligt smertefuldt, især hvis det du kender faktisk ikke er godt for dig længere.

Nogle gange blive smerten så stor, at den overskygger frygten for det ukendte og så er valget taget for dig. Andre gange er du selv nød til at finde modet frem og tage de første skridt.

Uanset hvad er der en rejse foran dig. Den vej du bliver nød til at gå... (når du er klar).

I denne episode snakker jeg om Heltens Rejse. Her er en skitse, så du bedre kan følge med de enkelte trin:

Heltens Rejse - oversigt

Hjemmeskole, nærvær, grænser og respekt

8. februar 2021


Hej forældre, hvordan er det gået med nedlukning og hjemmeskole?

Med nærværet og med grænserne?

Jeg snakker om hvor vigtigt det er, at du gør dig klart både hvornår, men også hvordan du er til rådighed overfor dine børn.

Og hvordan du værner om din egen integritet, så dine børn vil respektere dine grænser, fordi de faktisk respekterer dig som menneske.

I denne episode kommer jeg også med nyt om den næste runde af mit forløb Den kærlige forældres indre rejse. Du kan også læse mere om forløbet her:

https://www.kropsvis.dk/den-kaerlige-foraeldres-indre-rejse

Skam  Når du føler dig forkert

31. januar 2021


Der er kæmpe forskel på at have gjort noget forkert, og så at være forkert.

Vi laver alle fejl, men hvis ikke du som barn har fået lov til at “lære mens du lever” kan der nemt være kommet en følelse af, at når du laver fejl, så er du dine fejl.

En følelse der kan styrer dig langt i voksenlivet, og typisk kommer til udtryk gennem skam.

Lyt med og bliv bl.a. klogere på hvad der menes med den gode skam og den dårlige skam.

Kroppen og Traumer

23. januar 2021


Et trauma er en fastlåsthed i kroppen, fysisk og følelsesmæssigt.

Det kan skyldes én enkelt voldsom begivenhed eller være dannet over en længere periode. Det kan være sket sidste år eller for 30 år siden. Fælles for alle traumer er, at der er noget der ikke fik lov at komme til udtryk, og som på den måde har sat sig fast i dit system. 

Arbejdet med traumer — hvad end det skyldes overgreb eller uheldige dynamikker fra dine barndom — er endelig at give kroppen plads til at reagerer.

Det som ikke fik lov dengang — den reaktion, som der ikke var plads til — skal nu have lov…

Er dit liv blevet en ventesal?

17. januar 2021


De fleste af os kender følelsen af, at gå og vente på at noget ændrer sig. Vi skal bare liiige over på “den anden side”, så blive tingene åbenbart bedre helt af sig selv.

Men gør de nu også det? Altså helt af sig selv.

“Når bare det her er overstået, bliver der mere overskud”…
“Der bliver mere tid til familien, når projektet på arbejde er afleveret”…
“Når vi endelig er færdig med huset, så kan vi endelig slappe af”…
“I ferien kommer jeg i gang med at løbe”…

Lyder det bekendt?
Hør med hvis du gerne vil undgå, at historien bare bliver ved med gentage sig.

De 5 beskyttelsestyper - Del 2

9. januar 2021


Del 2 af "De 5 beskyttelsestyper", hvor vi kigger på de sidste tre typer: Udholderen, Angriberen og Performeren.

Del 1 blev sendt den 11. december, hvor vi kiggede på Drømmeren og Hjælperen, og hvor jeg også gav en mere overordnet forklaring på hvad disse beskyttelsestyper egentlig er for en størrelse.

 

Download min gratis e-bog De 5 beskyttelsestyper

     4:15 - Udholderen

   26:54 - Angriberen

   43:19 - Performeren

1:02:38 - De sidste ord

Hjem til jul... Tør du være dig selv?

18. december 2020


If you think you’re enlightened, go spend a week with your family.
- Ram Dass

Dine forældre er en del af din rejse — hvad enten du vil det eller ej.

Men spørgsmålet er om din rejse skal blive ved med at være afhængig af dine forældre — måske især afhængig af hvad de siger og gør (eller ikke siger og gør).

Du er blevet voksen udenpå (med eget hjem, job, børn, ansvar, osv.), men hvordan er den voksne tilstand indeni?

Og hvordan er din voksne tilstand indeni, når du kommer til hjem til dine forældre?

Lyt med i denne uges "jule-special" af Alt du du mærker — hvis du tør kigge derind…

De 5 beskyttelsestyper - Del 1

11. december 2020


Har du nogle gange undret dig over hvordan andre kan have nemt ved ting, som for dig er fuldstændig uoverskueligt? Eller at du kan være enorm utryg ved noget, som andre tilsyneladende overhovedet ikke lader sig slå ud af?

 

Dette skyldes at vi har forskellige måder at beskytte os selv, når vi bliver følelsemæssigt overvældet, og derfor reagerer vi meget forskelligt under pres.

 

Det er 5 grundlæggende “beskyttelses-typer” og det er meget vigtigt at kunne forstå din egen type, så du kan arbejde med dig selv (i stedet for imod) når hverdagen og livet presser på.

  3:15 - Introduktion til De 5 beskyttelsestyper

20:50 - Drømmeren

39:10 - Hjælperen

Hvem er dit indre barn?

1. december 2020


Dit indre barn er den mest direkte vej til at mærke hvordan du faktisk har det.

Hvis du gerne vil lære at tage ansvar for dine egne følelser, så skal du lære at tage ansvar for den lille dreng eller den lille pige du har inden i dig.

De stemmer dine forældre talte med da du var lille, er blevet til din indre stemme som voksen — den stemme du taler til dig selv med, og som ikke altid er særlig rar...

Hvis du vil lære at tage dig selv alvorligt, så er du nød til at tage dine dybere følelser alvorligt, og ikke kun betragte dem som noget der bare skal gå væk!

Denne episode indeholder også en guidet indre barn meditation (starter 15 min 54 sekunder inde i episoden), som giver dig muligheden for at møde de gamle følelser og reaktioner, der stadig sidder fast i dig.

 

Lyt gerne et sted, hvor du kan sidde i ro og uforstyrret.

Hvad vil det sige at mærke efter?

19. november 2020


"Du kan ikke mærke hvad der er det rigtige at sige, men du kan sige hvad det er du mærker…"

Det er blevet så populært at skulle “mærke efter”. Problemet er bare, at de fleste af os siger vi mærker efter, men i virkeligheden bare tænker efter. Tænker, i håb om at fjerne tvivlen, og i håb om at slippe af med uroen og de ubehagelige følelser. 

Dit job er ikke at slippe af med uroen. Din opgave er at turde sige højt at uroen er der.

Når rammerne falder fra hinanden

12. november 2020


I 2015 fik Ditte konstateret brystkræft, blot måneder efter et brud med sin kæreste gennem 14 år. Ikke længe derefter mistede hun sit arbejde og måtte erkende at intet længere var som det havde været for bare nogle få måneder siden - og heller ikke ville blive det igen.

2021

2020

Læs med på Søndags Kropsvis

3000+ har allerede tilmeldt sig mit nyhedsbrev "Søndags Kropsvis"


© 2021 Kropsvis