FIND KROPSVIS

Mejlgade 28, over gården, 1.

(ManuVision Huset)

8000 Aarhus C

Email: simon@kropsvis.dk

Tel: 26 66 96 66

Åbningstider:

Mandag: 8.00 - 13.00 

Onsdag: 15.30 - 19.00 ​

Fredag: 10.00 - 15.00

  • White Facebook Icon
  • Hvid Instagram Icon

KONTAKT MIG

© 2019 Kropsvis. All rights reserved.

OM SIMON

Jeg hjælper dig, der kæmper med dig selv. Det er jeg god til, fordi jeg selv har kæmpet vanvittigt meget med (og imod) mig selv. For så endelig at finde ud af, hvad er der skulle til for at slippe kampen.

Efter jeg i årevis havde dyrket alt hvad jeg kunne opstøve af selvudvikling (læst et utal af bøger om psykologi, filosofi og spiritualitet - været til jeg ved ikke hvor mange workshops - dyrket yoga - siddet på ugelange meditations-retreats - osv, osv) gik det op for mig, at jeg godt nok ikke havde rykket mig særlig meget.

Jeg blev stadig totalt småbarnsfornærmet over de samme småting hos min kæreste. Jeg var stadig angst for at tale med sagsbehandleren i kommunen. Og jeg var stadig enorm styret af, hvad andre mon tænkte om mig. Jeg følte mig i det hele taget lige så lidt fri, som jeg altid havde gjort.

Det gik op for mig, at jeg forstod opskriften på følelsesmæssig frihed. Jeg forstod hvorfor jeg havde udviklet de uhensigtsmæssige følelsesmønstre, der blev ved med at holde mig skak. Men jeg var stadig fanget i dem. Super frustrerende!

Først da jeg startede på uddannelsen som kropsterapeut, gik det op for mig hvor totalt utrænet jeg var i at udtrykke mine følelser. Jeg var klog som en bog, men rent følelsesmæssigt, var jeg en bange lille grønskolling.

Jeg så hvor fuldstændig essentielt det er, at få lært hvad det rent faktisk er kroppen prøver at fortælle os, med alle de super intense følelser, der kan skylle igennem os.

Pludselig havde jeg en mulighed for at stoppe op og rent faktisk mærke mig selv, og ikke bare flygte som jeg plejede. Dér lå friheden. Wow, pludselig skete der noget!

Det helt store gennembrud kom, da jeg kom i lære hos Indre Barn terapeuten Atle Hedvard og for alvor kunne frigøre mig fra alt mit gamle skrald af barnlige følelser og mønstre. Endelig kunne jeg møde verden som en voksen.

Livet har været så meget lettere og sjovere siden :-)

OM KROPSVIS

Jeg har siden 2015 behandlet 1000-vis af klienter i min klinik, som i dag ligger i Mejlgade i Århus midtby.

Kropsvis er mit træ i skoven når det kommer til nærværende og forløsende behandling af uro, stress, angst og den genkendelige kamp med sig selv og sit værd, som mange oplever i livet og hverdagen.

Klik her for at læse mere om den form for behandling jeg tilbyder i Kropsvis