FIND KROPSVIS

Mejlgade 28, over gården, 1.

(ManuVision Huset)

8000 Aarhus C

Email: simon@kropsvis.dk

Tel: 26 66 96 66

Åbningstider:

Mandag: 8.00 - 13.00 

Onsdag: 15.30 - 19.00 ​

Fredag: 10.00 - 15.00

  • White Facebook Icon
  • Hvid Instagram Icon

KONTAKT MIG

© 2019 Kropsvis. All rights reserved.

SPØRGSMÅL OG SVAR

Hvordan foregår en session sådan helt praktisk?

Vi starter med bare at sidde ned, så du lige har en mulighed for at “lande” og jeg kan få lov til at høre hvad det er du kommer med og ønsker at arbejde med.

Resten af sessionen vil foregå mens du ligger på en massagebriks i dit undertøj og under et blødt tæppe . Du får selvfølgelig lov til at klæde dig af og lægge dig klar i fred.

Jeg vil altid starte en behandling med at løsne op i kroppen med massage og nogle åndedrætsøvelser. Samtidig får jeg mulighed for, at få en fornemmelse hvad der er på spil i kroppen.

Herefter vil vi stille og roligt begynde at arbejde med de steder i kroppen, hvor der er noget som “snakker” (er ømme, spænder op, føles låste, e.l.) og undersøge hvordan det hænger sammen med de ting der udfordrer dig.

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er at arbejde med de sammenhænge, der imellem vores følelsesmæssige spændinger og vores kropslige spændinger.

At hvad du kæmper med i hovedet vil også komme til udtryk fysisk og ofte er det en meget mere direkte vej, at arbejde med f.eks. uro, stress og angst direkte via kroppen end via snak.

Det forløser ikke noget, at snakke om følelser, hvis de ikke mærkes. Kropsterapi handler om at undersøge de ting, der er på spil. Det kræver ofte mod at turde “gå ind” i de svære ting — noget som vi som regel helt instinktivt helst vi l undgå — men det er lige præcis det jeg er her for at hjælpe dig med.

Hvad er indre barn?

Helt praktisk er indre barn en visualiseringsøvelse, som i sig selv er meget simpel, men også meget kraftfuld, da den hjælper dig med at komme i kontakt med de dybe og til tider ubevidste følelser, som kan sidde fast i dig.

Det handler om, at komme ind og arbejde med de følelsesmæssige mønstre, som vi ellers kan have så uendelig svært ved at ændre.

Jeg laver typisk inder barn i samspil med kropsterapien, da dette kan hjælpe dig til, at være i bedre kontakt med dig selv — indre barn er nemlig en øvelse i at give udtryk for hvad du føler, ikke hvad du tænker.

Vi længes alle efter at blive set, hørt og anerkendt. Det gør vi, fordi vi alle har et lille barn inde i os, der ikke til fulde er blevet set, hørt og anerkendt. 

De fleste bruger hele deres liv på at få denne anerkendelse fra andre og overser, at følelsen af frihed og accept først rigtig kommer, når vi lærer at anerkende os selv — det er essensen af indre barn arbejde.

Hvordan ved jeg om det du laver virker for mig?

Godt spørgsmål! Jeg kan med rimelig sikkerhed sige, at hvis du oplever at de samme indre udfordringer bliver ved med at spænde ben for dig igen og igen, og at du samtidig er klar til at sige: “Ja, livet kan være mega svært og udfordrende, men jeg er klar til at tage ansvar for hvad der er mit” … så har jeg nogle meget kraftfulde værktøjer til at hjælpe dig videre på din vej.

Men du er selvfølgelig nød til at erfare på egen krop om den måde jeg arbejde på matcher dig, så min anbefaling vil altid være, at komme til en første session og find ud af om det virker for dig.

Hvis jeg booker en behandling, skal jeg vælge en enkelt session eller et forløb?

Jeg vil stort set altid anbefale et forløb, hvis du virkelig vil i dybden, men du behøver ikke at beslutte dig før efter vores første session.

Hvis du efterfølgende beslutter dig for et forløb, så regner vi bare sessionen som den første i forløbet.

Hvis du ikke har lyst til at lave et forløb, enten fordi det ikke er noget for dig, eller hvis du hellere blot vil bestille en enkelt behandling af gangen, så gør vi det bare sådan!

Skal jeg forberede noget?

Det er rarest ikke at have spist et kæmpe måltid lige inden — det er aldrig rart at ligge på en massagebriks med fuld mave (med mindre du skal sove…)

Derudover skal du bare møde op som du er. Vi kommer alligevel til at arbejde med det, som er til stede her og nu.

Glæder mig til at møde dig!